KONTAKT

Nudging – vidensløft og workshop

Internationalt har nudging-begrebet spredt sig som en metode til strukturel forebyggelse og sundhedsfremme, gennem de sidste ti år. Først for nylig er man i Danmark blevet opmærksom på det nye paradigme.

 

Den 23. januar 2012 afholdt FKFSV et arrangement, hvor denne nyeste trend inden for forebyggelse og sundhedsfremme blev behandlet. Først ved et oplæg af formand for The Danish Nudging Network, Pelle Guldborg Hansen, og derefter i en workshop ledet af forsknings- og udviklingskonsulent Malis Ravn fra Professionshøjskolen Metropol.

 

Se optagelser fra arrangementet

Pelle Guldborg Hansens oplæg blev steamet live, og optagelserne af oplægget og de efterfølgende spørgsmål fra deltagerne kan findes længere nede på denne side. 

 

Den adgangskode, som du skal bruge for at se optagelserne, finder du under Dokumenter i Facebook-gruppen for FKFSV-medlemmer.

 

Om nudging

Nudging er et paradigme, der sigter på at påvirke menneskelig adfærd ved at re-designe grundstrukturen, omgivelserne og vores opfattelse af konkrete valgsituationer, så det bliver lettere at træffe de valg, der styrker vores sundhed, velfærd og livskvalitet.

 

Et "nudge" kan forstås som et nænsomt skub, der hjælper os med at træffe hensigtsmæssige beslutninger i det uforberedte møde med umiddelbare fristelser, når der mangler tid til at ræssonere til konsekvenserne af vores handlinger, når de kortsigtede perspektiver truer med at overdøve de langsigtede, eller når vi blot handler på mental autopilot.

 

Læs eventuelt Signild Vallgårdas nyeste artikel om emnet Nudge - A new and better way to improve health? (Health Policy, volume 104, issue 2, February 2012, pages 200–203).


Pelle Guldborg Hansens oplæg





Pelle Guldborg Hansen svarer på spørgsmål



 

facebook fb_group_32x32 in in