KONTAKT

Kursus: referencehåndtering

FKFSV vil som noget nyt arrangere kortere efteruddannelseskurser for medlemmerne. Det første handler om referencehåndtering.

 

Tid:

Tirsdag den 17. februar 2015, kl. 16.30-20.00

Sted:

Store mødelokale (1. sal, rum 1.1.02)  [se på kort]
Statens Institut for Folkesundhed
Center for Sundhed og Samfund
Øster Farimagsgade 5
1353 København

Deltagere:

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af FKFSV og/eller Dansk Selskab for Folkesundhed.

Se eventuelt hvordan du bliver medlem

Tilmelding:

Skal ske senest den 16. februar 2015 kl. 12.00 på én af følgende måder (gør ikke begge dele):

  • Medlemmer af FKFSV's Facebook-gruppe for medlemmer:
    tilmeld via denne Facebook-begivenhed
  • Andre: skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

OBS! Hvis du tilmelder dig, regner vi faktisk også med, at du kommer! Vi har bl.a. brugt medlemmernes kontingent til at købe ind efter antallet af tilmeldte.

Transporttilskud:

Husk at du kan få transporttilskud, hvis du bor uden for Region Hovedstaden.

Kontaktperson:

Eventuelle spørgsmål omkring arrangementet rettes til Ole Nørgaard på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Om kurset

Du kender sikkert problemet. Du har samlet en bunke gode videnskabelige artikler i en mappe. Bunken bliver med tiden større og større, og du prøver at skabe overblik ved at oprette nogle undermapper med forskellige temaer, så du bedre kan finde dine artikler, når du skal bruge dem. Efterhånden bliver også undermapperne fyldt godt op, og du prøver at finde på fornuftige navne til endnu flere under-undermapper. Men hvad nu med de artikler, som kunne høre hjemme i flere under(-under-under-)mapper? Skal du kopiere dem, så de ligger flere steder? Ja, det bliver efterhånden ret uoverskueligt, og den hurtige reference, som du lige havde brug for, er pludselig et stort projekt at finde frem – og måske opgiver du. 

 

Måske har du tidligere kastet dig ud at bruge nogle af de referencehåndteringsprogrammer, der findes på markedet. Måske med mindre succes. Mange af programmerne har utrolig mange funktioner, som du hurtigt glemmer, hvis du ikke bruger det jævnligt, og så er de fleste ret dyre at afskaffe, hvis man skal købe dem selv. Arbejdspladsen kan ofte ikke helt se, hvorfor de skal betales for licenserne. Og hvis du bruger et betalingsprogram, som fx ReferenceManager eller EndNote, har du sikkert oplevet, at det ofte er en kilde til mange udfordringer, hvis du samarbejder med andre, som ikke har adgang til programmet. 

 

På denne kursusaften vil vi sammen prøve at få styr på referencehåndteringen. Fokus vil være på det gratis program Mendeley, hvis primære styrker er den måde, man kan indeksere referencer; automatisk online synkronisering, så man kan få adgang til sine data fra flere forskellige computere (fx hjemme og på arbejdet), og automatisk registrering af de bibliografiske informationer (så som titel, forfatter osv.), så man ikke skal indtaste en masse data for hver reference. Dertil er der tilknyttet et online community, sådan lidt a la Facebook, der giver din søgen efter relateret litteratur en helt ny dimension. Hvis nogle deltagere gerne vil stifte bekendtskab med et andet gratis program, Zotero, vil vi også kort kigge på det.  

 

Kurset henvender sig til alle, som gerne vil lære Mendeley (bedre) at kende, og det betyder ikke noget, hvor ofte du har brug for referencehåndtering. Du kan altså både være forskeren, der dagligt har brug for det, eller praktikeren, som kun skal bruge det en gang imellem. 

 

Det vil være tid til øvelser, og der serveres mad undervejs. 

 

VIGTIGT! Du skal medbringe din egen computer. Hvis du har en iPad, kan du også tage den med, da der findes en Mendeley app, MEN du er nødt til også medbringe en rigtig computer, da funktionerne på iPaden er begrænsede. 


 

facebook fb_group_32x32 in in