Mentorordning

Hør Silas fortælle om mentorordningen. Varighed: 58 sekunder.

Siden 2009 har foreningens medlemmer haft mulighed for at deltage i en mentor­ordning, hvor de deltagende FSV-kandidater kan udvikle deres dialog­kompetencer, og hvor studerende og ny­udklækkede kandidater kan få hjælp til at reflektere over deres fremtid.

Mentor­ordningen sikrer et ét-årigt forløb med en FSV-studerende på kandidat­delen eller ny kandidat og en erfaren FSV-kandidat gennem ca. fire møder på et år. Mentoren indgår i forløbet med sin person og intet andet og vil have rollen som "coach" for menteen. Emnerne kan være mange­artede, f.eks.:

  • Hvad skal jeg være?
  • Hvordan kan jeg planlægge min karriere?
  • Hvor søger jeg job?
  • Hvordan synliggør jeg mine kompetencer?

...eller noget helt andet.

Hvem henvender mentor­ordningen sig til?

Som mentee: Du er på den sidste del af din uddannelse eller ny­uddannet. Alternativt er du på arbejds­markedet og søger sparring i forhold til din videre karriere.

Som mentor: Du er færdig kandidat i folke­sundheds­videnskab med nogle års erfaring, og du vil gerne give FSV'ere en god start på arbejds­markedet. Alternativt vil du indgå i sparring med en FSV'er, som allerede er på arbejdsmarkedet.

Mentorordningen starter op én gang om året. Fristen for at kunne deltage i årets mentorforløb bliver meldt ud her på siden, via e-mail til foreningens medlemmer, vores Facebook-gruppe for medlemmer, vores offentlige Facebook-side og vores LindkedIn-gruppe (for alle FSV'ere uanset medlemskab af foreningen).

Parrene mødes typisk 4 gange og taler om karriere og arbejdsliv. Det kan sagtens være gennem en videoservice. Mentor og mentee mødes, som det bedst passer dem.

Du skal være medlem af Foreningen for Folkesundheds­videnskab og/eller Dansk Selskab for Folkesundhed for at kunne deltage. Læs eventuelt mere om, hvordan du bliver medlem af foreningen.